Som de fleste nok ved så er der efterhånden rigtig, rigtig mange der har registreret konti hos Epic Games for at få lov til at spille Fortnite, og derfor sidder Epic Games på rigtig mange sensitive informationer, informationer der desværre sidste år blev hacket.
Tilbage i januar 2018 var Epic Games genstand for et såkaldt "data breach", som skete efter flere hackere opdagede svagheder i et Epic Games-subdomæne. Millioner af brugerprofil blev lækket ud, og dette sagsøges Epic Games nu for.
Som Polygon skriver så har advokatbureauet Franklin D. Azar & Associates nu sagsøgt Epic Games på vegne af mange af de brugere der mistede de informationer. Ifølge bureauet, så har deres klienter "an ongoing interest in ensuring that their [personally identifiable information] is protected from past and future cybersecurity threats."
Epic har endnu ikke svaret igen.
Indlæser mere indhold