Året er ved at gå på hæld, og det betyder blandt andet at der ikke er så lang tid til årets Game Awards, hvor priser uddeles til årets bedste spil, men hvor mange nye og eksisterende spil vil blive fremvist på scenen.
Det er endnu ikke meget vi ved om årets show, men vi ved dog at Splash Damage langt om længe vil fremvise Gears Tactics igen, et spil der har været under udvikling meget, meget længe efterhånden.
Dette er blevet afsløret via Game Awards' Twitter-konto, og de præsenterer det som et "new look" på spillet. Forhåbentlig hører der en udgivelsesdato med.
Gears Tactics er et nyt spil fra Gears of War-universet, der dog benytter sig af en isometrisk, turbaseret formular ligesom i blandt andet Xcom-serien.