Destiny 2 er blandt de aller første spil der lanceres på Google Stadia, og ikke bare det, det er også det ene af to spil der fås gratis igennem Googles Pro-abonnement. Tidligere på uret blev platformen så lanceret, så hvordan ser spillertallene ud i Stadia-udgaven?
En såkaldt stattracker ved navn Charlemagne Bot har nemlig svaret. Den har talt op hvor mange spillere i Destiny 2 der er på forskellige platforme. D. 20 november loggede 1.37 millioner spillere ind for at spille Destiny 2. 550.000 af disse loggede ind via Steam, og bare 9960 loggede ind på Stadia.
Det repræsenterer 0.7% af det samlede spillerantal, og flere branchefolk, såsom Jason Schreier, har allerede brokket sig over at der lige nu ikke er nok spillere til at spillet kan køre rundt, altså at man kan gruppere med andre om at klare diverse aktiviteter.
Naturligvis kan antallet stige som flere får adgang til deres forudbestilte Stadia Pro-abonnement.