Skip to main content
Gamereactor Nyheder James Bond 007: Blood Stone
Nyheder

Bizarre tæt på lukning

Activision tager stilling om 90 dage
Rasmus Lund-Hansen 17 november 2010

James Bond 007: Bloodstone kan blive Bizarre Creations sidste spil.

I går aftes begyndte det at vælte frem med forum- og twitter-indlæg fra ansatte hos både Activision og Bizarre Creations, der sagde at en lukning af udvikleren var nært forestående, og at alle 200 ansatte er i farezonen. Nu har Activision udsendt en pressemeddelelse, der forklarer at oplysningerne stemmer.

I Storbritannien er der dog en lov, der siger at ansatte skal have 90 dages varsel inden de opsiges eller et firma lukkes ned. I løbet af den tid vil Activision overveje sine muligheder, herunder muligheden for et salg af udvikleren.

Det har ført til spekulationer om at blandt andet Microsoft kan tænkes at være interesserede, eftersom de dels har arbejdet tæt sammen med Bizarre tidligere, dels påstås at ville starte Project Gotham-serien op igen.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.