Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder
Star Wars Jedi: Fallen Order

Star Wars Jedi: Fallen Order har ramt otte millioner solgte eksemplarer

For EA var det at udgive Star Wars Jedi: Fallen Order lidt risikabelt. De har ellers adskillige gange slået fast at de næsten kun er interesseret i spil med Live Service-dimensioner, og Amy Hennigs Star Wars-projekt hos Visceral Games blev netop lukket ned for at være for lineært. Alligevel har det vist sig at fans har kaldt på en ordentligt singleplayer Star Wars-oplevelse.

Under EA's seneste investormøde, hvor de udgav deres kvartalsresultater, blev det nemlig afsløret at spillet har ramt en ny milepæl. Mere specifikt har det solgt omkring otte millioner eksemplarer, som EA slår fast er over forventning.

Mere end det, EA nævnte faktisk flere gange at spillet "significantly beat our expectations". De nedsatte dog selv en konkret forventning om at spillet ville sælge mellem seks og otte millioner eksemplarer, som vist beviser at disse estimater lidt af et spil for galleriet.

EA forventer nu at sælge 10 millioner inden finansårets udgang, som de siger er "a very strong result for a single-player action game."

Star Wars Jedi: Fallen Order

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold