Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
nyheder

Nyt mikrotransaktionsbaseret patent fra Sony bekymrer fans

Mikrotransaktioner er tilsyneladende kommet for at blive, men heldigvis har de endnu ikke rigtig vundet indpas i førstepartstitler, hvis primære opgave fortsat er at sælge hardware, snarere end at skovle penge ind via aggressive, forbrugerfjendtlige strategier. Dog har et patent Sony har etableret skabt røre, for det virker som om at selve PlayStation 5-konsollen fremadrettet vil være tunet til mersalg.

Dette nye patent forklarer et scenarie hvor en spiller løber ind i en udfordrende situation, og her kan en PlayStation-designet digital assistent så foreslå hvilke mikrotransaktioner spillerne kunne købe for at komme ud af en given kattepine.

Desuden fortæller patentbeskrivelsen også at denne assistent skal kunne aktiveres via stemmestyring, og det givne eksempel viser specifikt at en bruger spørger; "Hey PlayStation, how do I defeat the boss?", hvortil der på skærmen dukker et "Ressource X - Buy Now" op.

Selve patentet fokuserer mest på teknologien bag, men det er naturligvis bekymrende. Du kan se skitsen herunder.

Nyt mikrotransaktionsbaseret patent fra Sony bekymrer fans


Indlæser mere indhold