Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
nyheder
Grand Theft Auto VI

GTA-fans er overbeviste om at GTA VI snart afsløres

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi har stadig ikke hørt så meget som et kuk fra Rockstar om det næste spil i GTA-serien, og det virker til, at de inkarnerede fans af serien konstant forsøger at opsnuse spor, der muligvis kan pege i retning af en afsløring af Grand Theft Auto VI.

Nu er spekulationerne om en afsløring endnu en gang blusset op på internettet. Det er sket, efter at hjemmesiden GtaIV.com er blevet opdateret. Førhen ville siden automatisk omdirigere dig til Rockstar Games' hjemmeside, men det gør den ikke længere. Nu fortæller den blot, at siden ikke er tilgængelig.

Flere brugere har påpeget, at dette ofte sker, lige inden en hjemmeside skal søsættes, hvilket naturligvis har ledt til forhåbninger om, at GTA VI snart bliver offentliggjort. Derudover har domæneudbyderen WHOIS bemærket, at hjemmesiden blev opdateret den 23. marts, så navneserveren ikke længere peger til München, men derimod til New York. Det samme gjorde domænerne for Grand Theft Auto IV og Grand Theft Auto V's hjemmeside, hvilket blot har smidt mere brænde på rygtebålet.

Der kører faktisk tilmed rygter på 4chan (via Metro) om, at GTA VI simpelthen vil blive afsløret i dag den 25. marts. Det er dog vanskeligt at se, hvilke beviser disse rygter helt nøjagtigt er baseret på, så vi vil råde jer til at skrue helt ned for forventningerne på den front.

Ikke desto mindre lyder rygterne om en snarlig udgivelse da ikke helt urealistisk. Men det er selvfølgelig stadig bare spekulationer, så tag det hele med et ordentligt gran salt.

Grand Theft Auto VI

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold