Dansk
Gamereactor
nyheder
Planescape Torment

Obsidian overvejer nyt Planescape

CEO lufter tankerne

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom det har omkring 12 år på bagen, regnes Planescape Torment af mange som et af højdepunkterne inden for rollespilsgenren, og bliver den dag i dag stadig fremhævet for sin fantastiske historie.

Udvikleren Obsidian blev grundlagt af folk fra Black Isle, der stod bag Torment, og topchefen Feargus Urquhart har luftet sine tanker om en fortsættelse til spillet.

Til det engelske blad Play Magazine, siger han: "Der er næsten ingen spil i min fortid, som jeg ikke ville gå tilbage og lave en efterfølger til. Men det er svært".

Urquhart fortsætter: "Jeg kan huske, at lige efter vi gjorde Planescape Torment færdigt, talte jeg med Chris Avellone [creative director hos Obsidian] og spurgte hvad han havde lyst til at lave, og han sagde 'jeg vil ikke lave en efterfølger!' Vi har ikke snakket om det i ti år, men det kunne være anderledes nu. Men når man genbesøger gamle spil, handler meget af det om at sige okay, hvad fungerede i 1999, og hvad ville fungere nu? Og hvordan ville du gøre det igen?".

"Vi ville være nødt til at tænke meget over det, for det skal gøres ordentligt", siger Urquhart. "Ellers vil fans af originalen blive sure, og nye folk ville ikke forstå det. Det ville være forfærdeligt".

Man har lov at håbe. Planescape kan i øvrigt købes flere steder for en slik, hvis du er nysgerrig.

Planescape Torment

Relaterede tekster

Planescape TormentScore

Planescape Torment

ANMELDELSE. Skrevet af Jacob H. Nielsen

Kunne du lide Baldurs Gate er Planescape Torment SPILLET for dig og var Baldurs Gate ikke lige din kop te, skal du prøve at give Planescape Torment en chance alligevel, hvis der bare er den mindste smule eventyrer eller rollespiller i dig...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.