Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Vind vild Scarface-præmie

Omskriv kendte film her
Lee West 17 september 2011

Scarface genudgives på Blu-ray. Rasmus sidder pt. med anmeldelsen, men er du fan så er der noget langt vildere i vente.

Vi har fået fingrene i en cigarbox (se billeder nedenfor) med filmen til en værdi af kr. 5.500,-

Den kan blive din. Men naturligvis skal du gøre en indsats. Filmen er kendt for sit hårde sprog, masser af vold, fokus på forbrydermiljøet, Al Pacino, stoffer og Miami.

Blu-ray-pakken inkluderer endda klip fra den censurerede tv-version, og her kommer så din opgave:

Du skal genfortælle en voldelig gyser-, gangster- eller voksenfilm, men uden at støde nogen og helst så den kan nydes af hele familien.

Vores bud kommer her:

Motorsavsmasakren
"Sally Hardesty og hendes bror Franklin tager en dag ud for at se den store vide verden. I første omgang vil de dog besøge familiens gård, som desværre har været udsat for hærværk.

De to søskende tager på turen med tre gode venner og møder på deres vej en ganske særlig familie. Da de løber ind i problemer kontakter de familien på en nærliggende gård.

Familien er dog noget speciel og særligt Leatherface er en underlig starut, der går meget op i værktøj. Alligevel bliver Sally inviteret på middag inden hun tager tilbage til byen med en hjælpsom lastbilchauffør."

Enkelt ikke?

Skriv din familievenlige udgave af en kendt 15+-film herunder i kommentarfeltet. Vi trækker vinderen næste weekend!

(c) 2004 Universal Studios. All Rights Reserved.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.