
The Last of Us: Part II må siges at være en kontroversiel spillancering, om det så er fair eller ej er allerede blevet diskuteret, og diskuteres i forvejen fortsat i masser af internettets afkroge. Men det er faktisk ikke det denne nyhed handler om, den handler om at spillet tilsyneladende fortsat er meget populært, for det er årets største lancering i USA.
NPD-gruppens Mat Piscatella har slået fast via Twitter, at efter en måned på butikshylderne er The Last of Us: Part II årets største spillancering på det amerikansk marked.
Og der er ret meget konkurrence må man sige fra store hits som Animal Crossing: New Horizons, Doom Eternal og Final Fantasy VII: Remake.
Det er dog svært at forestille sig at spillet vil holde fast i rekorden når Cyberpunk 2077 udkommer. Tror I at CD Projekt RED løber med æren til sidst?