
Det er ret let at tage et kig på hvem der udvikler det nye Fable, og umiddelbart tænke at der er ret stor forskel på at lave Forza Horizon, og at udvikle et banebrydedende nyt RPG. Det er også rigtigt nok, men Playground Games har sammensat et hold af veteraner igennem årene, og nu ved vi lidt mere om hvem der er tale om.
VGC har nemlig sammensat en artikel, hvor de har fundet nogle af de navne der arbejder på spillet lige nu, og det er altså udviklere der kommer fra nogle ret store steder.
Eksempelvis er det Martin Lancaster, Craig Owens og Kim MacAskill der sidder som manuskripforfattere på projektet, og overser hele historien, og de har sammen været med til at udvikle alle spillene i Batman: Arkham-serien ovre hos Rocksteady.
Will Kennedy er Chief Designer, og har tidligere siddet i samme position hos Rockstar, og har udviklet Grand Theft Auto V, og Joel Mckernan har designet brugerflade for Guerrilla, og har arbejdet på Horizon: Zero Dawn. Desuden lede Environment-holdet af Adam Olsson, der tidligere har ledt et lignende hold hos Massive.
Du kan se den korte trailer herunder.