Dansk
nyheder

BlizzCon 2021 har fået officiel dato i februar måned

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvert eneste år afholder Blizzard en stor messe, BlizzCon, for at fejre deres fans, og for at afsløre nye projekter. I år forventede vi eksempelvis at se mere til Diablo IV og Overwatch 2, men sådan blev det ikke. På grund af COVID-19 er der simpelthen ikke mulighed for at afholde fysiske messer, og dermed blev det hele skubbet.

Nu har en online version af messen, der er blevet døbt "BlizzConline", fået officielle startdatoer. Blizzard har afsløret via en pressemeddelse, at messen løber af stablen d. 19 og 20 februar. Der kommer blandt andet til at være en stor keynote, som der altid er, hvor vi kommer til at se mere til eksisterende projekter, samt helt nye af slagsen, og der er også cosplay-konkurrencer, esportsturneringer og meget, meget mere.

Man kan allerede registrere sig via Blizzards hjemmeside. Vi krydser fingre for at se nogle af de store spil i aktion.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
BlizzCon 2021 har fået officiel dato i februar måned


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.