Dansk
nyheder

Amazon afslører deres egen Project xCloud-rival Luna

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Markedet for spilstreamingtjenester begynder så småt at tætne. Først lancerede Google deres Stadia-platform, og Microsoft har for nylig hevet xCloud ud af beta-stadiet, og tilbyder det nu som en del af Game Pass Ultimate. Nu kommer der dog endnu en magtfuld spiller på banen - Amazon.

Vi har vidst i noget tid at Amazon arbejdede på en streamingtjeneste af en eller anden art, og nu er det så sket. Amazon har, via en pressemeddelelse, løftet sløret for Luna, spilstreamingtjeneste der er konstrueret omkring deres Web Service-infrastruktur.

Du kan streame i op til 4K/60fps, og virker på FireTV, PC, Mac og ja, iOS, dog kun igennem en browser for at undgå AppStore-restriktionerne. Android kommer på et senere tidspunkt.

Luna kommer til at benytte en abonnementsstruktur, hvor du imod en månedlig betaling får adgang til en række spil, og der er desuden både Twitch-integration og en særlig controller. Prisen kommer til at være $5.99, men siden tjenesten først gøres tilgængelig i USA, så kender vi endnu ikke europæiske priser.

Til gengæld ved vi at der er adskillige abonnementer, og at Luna+, som er basis, tilbyder spil som Resident Evil 7: Biohazard, Control, A Plague Tale. Innocence, The Surge 2, Yooka-Laylee, Grid, og Abzu, for bare at nævne nogle få. Man kan derefter abonnere videre på bestemte grupper af spil, såsom en Ubisoft-gruppe, der giver dig adgang til blandt andet Assassin's Creed Valhalla, Far Cry 6 og Immortals: Fenyx Rising.

"We created Luna to make it easy to play great games on the devices customers already own and love. It's Day One for Luna—we are excited to work with gamers, streamers, and publishers like Ubisoft and Remedy Entertainment to build a great gaming experience for everyone," siger Marc Whitten, Amazons VP for Entertainment Devices.

Luna kan tilgås i USA fra i dag.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Amazon afslører deres egen Project xCloud-rival Luna


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.