Et spil vi ser meget frem til her på redaktionen er The Medium. Polske Bloober Team har lavet nogle meget atmosfæriske førstepersons-horrorspil, men med The Medium dypper de tæerne i ukendt farvand.
Ikke nok med at spillet foregår i tredje person, men det ligner også en form for hyldest til japanske horrorspil, hvilket understreges af, at Akira Yamaoka, der var komponist på Silent Hill, står for noget af spillets musik.
Nu har spillet så fået en releasedato, der hedder d. 10 december. Datoen blev afsløret i en trailer, du kan se herunder, om end du ikke får meget ud af videoen, udover fornøjelsen af et afdæmpet piano tema komponeret af spillets anden komponist, Arkadiusz Reikowski.
The Medium udkommer til PC og Xbox One Series X.