
Selvom Bethesda febrilsk har forsøgt at fikse Fallout 76 via større opdateringer som Wastelanders og nu Steel Dawn, så ændrer det vist ikke på det faktum, at det forbliver en af de mest kontroversielle spillanceringer i nyere tid, primært takket være de tusindvis af tekniske fejl spillere måtte leve med i lang tid, men også bare at spillet ikke blev taget godt imod.
Instruktør Todd Howard har dog i nogle år holdt fast i at det gik ret godt, men nu indrømmer han at de svigtede spillerne. I et interview med The Guardian åbner han mere op, og fortæller mere om hvordan processen har været.
"We let a lot of people down," siger han eksempelvis, og fortsætter med at slå fast, at de har lært en del om multiplayer, og hvordan denne kan integrereres ind i oplevelsen.
"Obviously, we're big fans of single player and we've had some success with some multiplayer-focused games. We have found that even if it's multiplayer, whether it's Elder Scrolls Online or Fallout 76, a large number of our players want to play it like a single-player game and not have the other players distract from it. Games handle multiplayer in different ways, and I think it all has merit."
Det er i det hele taget et ret fascinerende interview. Vi ved allerede at Starfield kommer til at være helt og holdent singleplayer.