Uduover et logo og en meget, meget kort teaser trailer, så ved vi stort set intet om Rainbow Six: Quarantine, der skal være en slags zombie/monster spin-off på Rainbow Six-serien, og have et kooperativt fokus. Det er blevet udskudt en række gange, og er tilsyneladende ikke lige rundt om hjørnet, dog var der desværre nogle fans der blev spændte, da spillet pludselig fik en lanceringsdato... af Ubisoft selv.
Ovre på Ubisoft Connect-tjenesten fremgik det for nylig kortvarigt, at spillet ankom d. 21 marts 2021. Desværre kunne en talsperson for Ubisoft efterfølgende bekræfte overfor IGN, at der er tale om en fejl.
Spillet står til at udkomme i Ubisofts 2021-2022-finansår, som officielt starter d. 1 april 2021, og slutter d. 31 marts 2022, så der er mange muligheder her, men så tæt på er det desværre ikke.
Du kan dog se den originale trailer herunder.