Dansk
Gamereactor
nyheder
The Last of Us: Part II

The Last of Us-skaber afslører de franchises han drømmer om at lave spil til

I et nyt tweet skriver Druckmann - rent hypotetisk - hvilke etablerede IP'er han helst ville lave spil til.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Naughty Dogs co-præsident og creative-director på The Last of Us-serien, Neil Druckmann, har være på twitter og kommentere hvilke etablerede IP'er, som han helst så sig selv lave spil til. Greg Miller fra Kinda Funny Games udspurgte det hypotetiske spørgsmål: "what established IP would you want to make a game for?" og instruktøren svarede tilbage med hans top 5, som både blander IP'er fra spil, tegneserier og anime.

Druckmanns liste består af Punisher, Half Life, Ghost Rider, Hotline Miami og Cowboy Bebop. For dem af jer, som har spillet The Last of Us 2, kommer det muligvis ikke som en overraskelse, at Druckmann er fan, da der i et af spillets mange easter eggs gemmer sig en fjende, som spiller Hotline Miami på en gammel PlayStation Vita.

I skrivende stund arbejder Druckmann på The Last of Us TV-serien, som netop lige har fået ny instruktør. Han fortæller, at det er en udfordrende opgave at adaptere et videospil til en TV-serie, men han ser det som en interessant udfordring. Det er dog ikke det eneste som Druckmann arbejder på, da han for nyligt postede job-stillinger med kommentaren "we're making something very cool". Hvad det nye projekt indebærer er ikke blevet afsløret endnu.

Disse udvalgte IP'er er selvfølgelig rent hypotetisk og bør ikke tages mere seriøst end dette, men alligevel får det os til at drømme hvordan disse spil muligvis kunne se ud. Jeg har selv et personligt kærlighedsforhold til anime, og kan da kun drømme om hvad Druckmann ville kunne gøre med en IP som Cowboy Bebop og dets potentiale. Desværre må jeg nøjes med kun at drømme mig til hvor smukt Spike's hår ville se ud på en PS5.
Hvilken af disse IP'er så i helst Druckmann få fingrene i?

The Last of Us: Part II

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.