Dansk
Gamereactor
nyheder
God of War: Ragnarök

God of War-studiet leder efter nye ansatte til nyt spil

Sony Santa Monica er åbenbart ikke kun igang med God of War: Ragnarok.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Et nyt jobopslag fra Sony Santa Monica, studiet bag God of War, har vakt interesse. Studiet leder efter nyt blod til et uannonceret spil.

Studiet afslørede i en kort teaser det højt forventede God of War: Ragnarok under PS5's show tilbage i september, hvor de bekræftede et 2021 udgivelsesvindue. Et nyt tweet fra Sony Santa Monica skriver, at studiet leder efter en ny Art Director: "seeking an experienced Art Director for the development of a new unannounced title," lyder tweetet. Baseret på informationen om den uannoncerede titel, kan vi være sikre på, at det ikke er en reference til det nye God of War 2.

Det er desværre ikke til at afgøre ud fra den sparsomme information indtil videre, hvilket nyt projekt der er tale om, men vi kan da spekulere. Vi ved, at det ikke er God of War 2, men vi ved også at Sony Santa Monica engang arbejdede på et sci-fi spil, som blev annulleret tilbage i 2014. Om studiet er tilbage og arbejde på dette projekt vides ikke, men koncept art fra projektet dukkede til sidst op i 2017. (tjek det ud her på Eurogamer) Det er selvfølgelig bare spekulationer, men det er en mulighed, at studiet går i gang igen med deres ældre projekt.

Det er ligeledes værd at nævne, at Roger Clark, som de fleste kender fra Arthur Morgan i Red Dead Redemption 2, muligvis arbejder med Sony Santa Monica ifølge Gaming Bible. Det er ikke til at vide om Roger Clark er en del af dette ukendte spil, eller blot ligger stemme til en karakter i det nye God of War: Ragnarok, men hvis han er blevet en del af Sony Santa Monica-holdet, så glæder vi os i hvert fald til hans præstation.

God of War: Ragnarök

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.