Vi var ret vilde med Blooper Teams The Medium, der netop er landet på Game Pass, og er tilgængeligt på PC også. Samtidig er det studiets allerstørste spil til dato, og derfor også det dyreste, men heldigvis er det blevet sådan en succes, at det ikke tog længe for samtlige omkostninger associeret med udviklingen og markedsføringen at blive tjent hjem.
I en ny pressemeddelelse fra Blooper fortæller holdet, at spillet allerede er direkte profitabelt, og at samtlige omkostninger er blevet dækket.
Præcis hvor meget det har kostet at udvikle spillet vides ikke, men de har adskillige sagt at budgettet er langt, langt over det de traditionelt set bruger.
Dette er desuden til trods for at spillet har været "gratis" for alle Game Pass-abonnenter fra lanceringen af.