Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder
Chivalry 2

Chivalry 2 har endelig fået en udgivelsesdato

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

Chivalry 2 blev ved Epic Games' Showcase vist frem, og fik yderligere afsløret sin udgivelsesdato, som værende d. 8 juni. En lukket Beta starter i slutningen af marts d. 26-29, og hvis du er interesseret i at være en del af denne, så kan du forudbestille spillet og være sikret en plads i Betaen.

Spillet er et multiplayer fokuseret kampspil, som foregår i middelalderen, og udviklerne har udtalt, at de har sigtet efter at få det til at være så realistisk og brutalt som muligt. Det er blandt andet muligt at dekapitere sine modstandere og kaste med deres afhuggede hoveder, noget som jeg er sikker på blev gjort rigtig meget i middelalderen...

Spillet udkommer til Xbox One, Xbox Series X/S, PS4, PS5 og til PC igennem Epic Games Store, selvfølgelig. Forudbestillingerne er nu åbne, og spillere bliver belønnet med et stort tohånds sværd, Royal Zweihander skin, sammen med adgang til den lukkede Beta ved forudbestillingen. Et Special edition er ligeledes annonceret hvor spillere får kosmetiske rustninger som belønning samt nogle eksklusive våbenskin.

Chivalry 2 introducerer kamp på hesteryg, og har genskabt deres kampsystem, som kommer til at blive brugt i kampe på en stor skala, der ikke før var muligt. Spillet blev ligesom så mange andre udskudt fra 2020, men der går heldigvis ikke længe før vi har mulighed for at spille det d. 8 juni.

Kommer du til at kaste med afhuggede hoveder og kyllinger efter dine modstander d. 8 juni, eller måske i den lukkede beta?

HQ
Chivalry 2Chivalry 2
Chivalry 2

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold