For to år siden fik rapperen Soulja Boy hele spilbranchen til at klø sig selv i hovedbunden af forundring, da han løftede sløret for en række spilkonsoller. Disse var dog, ret tydeligt, en række bootleg-maskiner taget direkte fra Amazon, hvor der var en masse præinstallerede ROM-udgaver af eksempelvis Nintendo-titler på.
Naturligvis fik han en Cease & Desist-ordre hurtigt, og adskillige trusler om alvorlige retsager, og den hjemmeside han solgte fra er fortsat offline.
Men han er tydeligvis ikke færdig. Her, adskillige år efter, har han ikke bare rakt ud til Tony Hawk via Twitter, for at bede ham om at fortælle hvordan han fik pitchet en spilidé til Activision. Han arbejder på sin helt egen konsol, der åbenbart er designet fra bunden.
"Aye @tonyhawk how did you get your video game deal done? Help me out I have an idea for one @Activision," skrev han selv via Twitter.
Efterfølgende skrev den officielle "Soulja Game Console"-konto følgende:
"Building a new console from scratch, all new design. All new games. All new deals. Let's make history."
Vi venter i spænding.