Dansk
Gamereactor
nyheder
Diablo IV

Diablo IV afslører ny klasse ved BlizzConline 2021

Fans har ventet spændt på nyt fra Diablo IV og Blizzard har afsløret en ny klasse til det kommende spil i en flot ny cinematisk trailer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Diablo IV blev afsløret ved BlizzCon i 2019, og vi har ikke hørt meget siden da før nu. Ved denne BlizzConline løftede Blizzard sløret for en ny klasse i deres længe ventede kommende Diablo-titel.

I en ny flot cinematisk trailer blev den nye klasse, Rogue, introduceret. Rogue har evnerne til at tilpasse sig enhver situation, og det er op til spillerne at skabe den rogue de har lyst til. Vil du snige dig rundt i bedste 'cloak and dagger'-stil, eller være mere aggressiv med bue og pil? Valget er dit. Rogue-klassen er fleksibel og kommer til at bruge fælder, bue og pil, daggere, teleportere eller snige sig rundt på slagmarken for at nedlægge dine fjender.

Der var desværre ikke mere information ved åbningspræsentationen til BlizzConline, men det er muligt, at der kommer noget mere information i løbet af weekenden, så vi vil gøre vores bedste for at holde jer opdateret undervejs.

Diablo IV

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.