Det er efterhånden meget lang tid siden at Netflix aflyste alle deres Marvel-baserede programmer, og i første omgang blev rettighederne til blandt andet Daredevil og Luke Cage returneret til Marvel, der nu holder eneretten til at producere film og tv baseret på karaktererne.
Men Netflix har holdt fast på Jessica Jones og The Punisher lidt endnu, dog udelukkende af juridiske årsager, og ikke fordi de planlagde at gøre noget med licenserne. Men nu er også disse karakterer vendt hjem til Marvel.
ComicBook kan officielt slå fast, at den sidste del af Marvels og Netflix' aftale nu er afsluttet, og alle rettigheder er nu blevet returneret. Desværre har Marvel endnu ikke afsløret hvad de vil stille op med karaktererne.
Der svirrer dog rygter om at Charlie Cox forbliver MCU-universets Daredevil, og at han er med i Spider-Man 3.