Fans har længe ønsket et nyt map til Call of Duty: Warzone, og det lader til at deres ønsker kommer i opfyldelse til april. Opdateringen kommer til at ramme sideløbende med Cold War's sæson 3, og spekulationerne går på hvorvidt at det nye map blive i samme tema som Cold War.
VGC har rapporteret, at sæson 2 kommer til at være den sidste som foregår i Verdansk og hinter til at Verdansk kommer til at springe i luften og at spillets setting ændrer sig til noget mere passende for Cold War - muligvis 1980'erne. Det nuværende battle pass slutter d. 22 april, og det er højst sandsynligt også dér at sæson 3 starter.
Rygterne mener, at flere Black Ops inspirerede lokationer kommer til at være en del af det nye map, som for eksempel en Zoologisk have - baseret på det originale Black Ops multiplayer bane af samme navn, samt Weather Station, og Summit.
Call of Duty: Warzone er helt gratis, og det samme gælder for Black Ops Cold War i perioden fra 25. februar til 4. marts, hvis I er interesseret i at prøve spillet af.