Dansk
Gamereactor
nyheder

Resident Evil 9 kommer muligvis til at være den sidste nummererede Resident Evil titel i serien

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Selvom Resident Evil Village ikke officielt har 8 i titlen, så har Capcom klogt integreret VIII i titlen, og der er ingen tvivl om, at Village er det 8. nummererede spil i Resident Evil franchisen. Spillet er en direkte efterfølger til Resident Evil 7 og - hvis man skal stole på insideren AestheticGamer aka Dusk Golem's påstand - så er det muligvis ikke den sidste del af Ethans rejse. Desuden fortæller Dusk Golem, at Capcom efter RE 9 kommer til at navngive sine titler anderledes.

Dusk Golem argumenterer for Capcoms navneskift og fortæller, at årsagen er, at de fremadrettet kan fortælle mere fokuserede og selv-indholdte historier i et enkelt spil, frem for at tænke på det overordnede narrativ over flere spil.

"RE7>RE8>RE9 have a connected, planned out story as all ended up in dev close together.

"I also suspect this is why they want to move past numbered titles after RE9, to tell more self-contained stories rather than have to plan out stories ahead of time, but its cool here."

Det er selvfølgelig ubekræftet information, og det skal stadig tages med et gran salt. Det ligger selvfølgelig også relativt langt ude i fremtiden, og Capcom har nok hænderne fyldte med at fokusere på Resident Evil Village, som allerede udkommer næste måned d. 7 maj til PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X/S, PC og Stadia.

Capcom afholder desuden endnu en RE Showcase d. 15 april, og I kan holde jer opdaterede på siden for at få alt nyt om dette event.

Resident Evil 9 kommer muligvis til at være den sidste nummererede Resident Evil titel i serien
Resident Evil 9 kommer muligvis til at være den sidste nummererede Resident Evil titel i serien


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.