Dansk
Gamereactor
nyheder

Ny undersøgelse: Samsung er danskernes foretrukne tech-brand

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvert eneste år foretager virksomheden YouGov over 11 millioner interviews med forbrugere på over 55 forskellige markeder, og det er på baggrund af disse at de former den årlige BrandIndex-undersøgelse, der giver os et skarpere billede af hvilke tech-producenter forbrugerne foretrækker lige nu.

De har for nylig gennemført endnu en, og her fremgår det, at Samsung er danskernes foretrukne tech-brand. Ikke bare det, Samsung er faktisk også forbrugernes mest foretrukne tech-brand på globalt plan. Scoren, som YouGov kalder en "Impression"-score, er udregnet baseret på forbrugernes overordnede indtryk af det pågældende brand, og her sidder Samsung på førstepladsen med 40.6, efterfulgt af Bang & Olufsen med 35.0. Globalt efterfølges Samsung af Google og WhatsApp.

Vi har spugt Samsungs IM Director og Country Manager i Danmark, Claus Holm, om hvorfor han tror Samsung har sat sig så tungt på både den lokale, og internationale udgave af undersøgelsen, og han har svaret følgende:

"I Samsung sætter vi input fra vores forbrugere meget høj, specielt i forhold til når vi udvikler vores produkter. Derfor har vi også kunnet se en stor stigning i interessen I Danmark for vores produkter over de sidste par år. Desuden har Samsung de sidste mange år haft en kontinuerligt fokus på miljøet og konvertere til en så bæredygtig produktion som muligt. I Danmark Har forbrugerne ligeledes været meget engageret I vores kontinuerlige engagement i at støtte danske kunstnere og deres musik."

Vi spurgte desuden også, om han mener at man kan tilknytte succesen til en specifik produktlancering, men han mener dog at det er lidt bredere end det, og nævner i den forbindelse deres Smart Things-økosystem.

"I de seneste år, har vi taget nogen store nye skridt indenfor teknologi og design, det sammenlagt med at vi har skabt et økosystem som ikke bare med Samsungs egne produkter - men også med hundredvis af andre producenter, som spiller godt sammen I både smarthome og på farten. Smartthings giver forbrugerne det valg og det har vi set en stor interesse for I Danmark."

Samsung har netop løftet sløret for deres nye Galaxy Book-serie, og i år forventes det desuden at de lancere endnu flere foldbare smartphones og en ny Note.

Hvad synes du om Samsungs produkter generelt?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.