Dansk
Gamereactor
nyheder
Assetto Corsa Competizione

Her er vinderen af den nordiske finale i Acer Predator Sim Racing Cup 2021

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For noget tid siden startede konkurrencen Acer Predator Sim Racing Cup 2021, der er en global turnering, hvor simracere over hele kloden kæmper om en plads i den store internationale finale. I slutningen af sidste uge blev de nordiske finaler afholdt, hvor der udover finalepladsen også var en række øvrige præmier på spil.

Den nordiske vinder kunne derfor se frem til at få hænderne på det eftertragtede Sim Racing Cup 2021-trofæ, samt en Acer Predator Orion 3000-computer og en gaming monitor.

Og det blev Philip Engmann, der med fuld tryk på speederen, kørte sejren i hus, efterfulgt af Frederik Lauridsen og Mikkel Hansen, der rundede det virtuelle podium af. Den nordiske finale blev kørt på den legendariske Monza-bane, og det er også her, at Philip Engmann d. 30. maj. kl. 14:15 skal dyste om det internationale trofæ.

Her får vinderen en unik mulighed for, at blive en del af det talentfulde R8G-esportshold, der er under ledelse af den tidligere Formel 1-kører Roman Grosjean og tæller nogle af verdens bedste simracere.

Du kan se den endelig stilling samt vores stream fra den intense nordiske finale herunder.

Assetto Corsa Competizione
HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.