Dansk
Gamereactor
nyheder
Watch Dogs: Legion

Historie-DLC til Watch Dogs: Legion får mindre udskydelse

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

At sige Watch Dogs: Legion har en mindre identitetskrise vil ikke være helt forkert. Ikke nok med, at du kan spille som (næsten) samtlige NPC'er i hovedspillet, så markedsfører Ubisoft også spillet som både en selvstændig single-player oplevelse, et live-service spil, og sidst men ikke mindst et multiplayer-spil med lanceringen af Watch Dogs: Legion Online.

Efter lanceringen har særligt live-service elementerne og onlinedelen fået opdateringer, men snart udkommer udvidelsen Bloodlines, der giver nyt indhold til os, ​der foretrækker singleplayer.

Udvidelsen var oprindeligt sat til at udkomme i slutningen af juni, men nu melder Ubisoft, at vi skal vente en smule længere.

Bloodlines er nu sat til at udkomme i starten af juli, som det fremgår af spillets opdaterede road map. I Bloodlines kan du spille som Aiden Pierce fra det originale Watch Dogs samt Wrench fra Watch Dogs 2. Karakterne kan både anvendes i den normale kampagne samt i en stribe nye missioner, som forhåbentligt er en tand mere nervepirrende, end hvad vi blev præsenteret for i det normale spil.

Watch Dogs: Legion

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.