Dansk
Gamereactor
nyheder
The Outer Worlds

Microsoft bliver fremover udgiver på The Outer Worlds

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom Microsoft købte Obsidian tilbage i 2018, så blev studiets succesfulde rollespil The Outer Worlds stadig udgivet af Private Division (en underafdeling af Take-Two).

Selvsamme Private Division udgav også den seneste DLC til spillet Murder on Eridanos, men hermed stopper deres involvering med serien også.

"Private Division is still supporting and marketing The Outer Worlds, including the upcoming release of Murder on Eridanos DLC on Nintendo Switch," forklarer en talsmand for Take-Two til Gamasutra. "Moving forward, Obsidian and Microsoft will be publishing future iterations in the franchise, and we're absolutely thrilled to see where they take it."

Der opstod ellers lidt forvirring, da Take-Two CEO Strauss Zelnick over for sine investorer fik det til at lyde som om, at Private Division vil være involveret i serien på den lange bane, men han må altså have refereret til den yderligere support af det originale The Outer Worlds.

The Outer Worlds udkom udover Xbox og PC også til PS4 og Nintendo Switch, men med Microsoft som udgiver, er det så godt som garanteret, at The Outer Worlds II kun kommer til firmaets egne platforme. Microsoft har gentagne gange gjort det klart, at de kun vil udgive spil på platforme, der er en del af "Xbox-økosystemet."

The Outer Worlds

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.