Dansk
Gamereactor
nyheder
Cyberpunk 2077

CD Project Red: Cyberpunk 2077 på PS Store er ude af vores hænder

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Cyberpunk 2077 fik en af de mest dramatiske lanceringer i mands minde, da spillet (særligt på Xbox One og PS4) var et teknisk mareridt af en helt anden kaliber, end hvad vi efterhånden forventer af store spil på deres udgivelsesdag.

De tekniske problemer og dramaet omkring spillet var så stort, at Sony besluttede at fjerne spillet fra PlayStation Store, og her - fem måneder efter spillets lancering - er spillet stadig ikke tilgængeligt digitalt til hverken PS4 eller PS5.

Fornyligt blev CD Projekt Reds chef, Adam Kiciński, på et investormøde spurgt om, hvornår spillet vil vende tilbage til PS Store, men det var ikke meget nyt, Kicińsk kunne berette, skriver VGC.

"Unfortunately, I have no new information in this regard. We are still in discussions and with every patch the game gets better and there is a visible progress, but as we said the decision is an exclusive decision of Sony, so we are waiting for the information about the fact that they took the decision to bring back this game. Until then I am not able to tell you anything more."

Den seneste opdatering 1.2 har forbedret spillet på en lang række parametre, men det er tilsyneladende altså ikke nok til at overbevise Sony, om at spillet bør vende tilbage til deres digitale butiksside.

Cyberpunk 2077 har hele tiden været tilgængeligt på Microsoft Store og på diverse PC-butikssider, så det vil være meget interessant at finde ud af, hvad der præcist er foregået mellem Sony og CD Project Red, siden de er den eneste platformholder, der ikke vil sælge spillet digitalt.

Cyberpunk 2077
Screenshot fra PS4 version 1.4 (omkring det tidspunkt hvor spillet blev fjernet fra PS Store).

Relaterede tekster

Cyberpunk 2077Score

Cyberpunk 2077

ANMELDELSE. Skrevet af Damian Cholewa

Vi drager ned ad Night Citys beskidte, neonoplyste stræder for at udforske CD Project Reds ekstremt ambitiøse Cyberpunk 2077.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.