Dansk
Gamereactor
nyheder
Scars Above

Scars Above kombinerer Returnal med udforskning og puzzles

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Serbiske Max Head Studio kalder deres nye spil Scars Above for "Alice in Wonderland møder Alien", og det giver god mening, når man hører, hvad de har i støbeskeen.

Du spiller som unge astronaut Kate, der rejser til en fjern planet for at undersøge en mystisk fremmede teknologi. Hun er dog ikke særlig velkommende på den underfundige planet, og snart jages hus af glubske monstre.

Dit mål er at overleve fra den ene station til den anden og undervejs skal du udkæmpe drabelige bosskampe. Vi så blandt andet, hvordan Kate besejrede, hvad der lignende en gorilla af sten. På mange måder ligner kernegameplayet, hvad vi for nyligt så i Housemarques Returnal, men der er en vigtig forskel; puzzles spiller en stor rolle. Vi skal således lave midlertidige platforme, regne ud, hvordan vi kommer forbi gigantiske edderkoppespind og meget andet. Det er også vigtigt at analysere de besejrede aliens, da det kan give os vigtig information til senere i spillet.

Scars Above er udelukkende singleplayer, og det ligner et meget atmosfærisk spil. Forvent en lancering til konsol og PC næste år.

Scars Above
Scars AboveScars AboveScars Above

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.