Dansk
Gamereactor
nyheder
Vampire: The Masquerade - Bloodhunt

Sharkmob Games afslører Vampire: The Masquerade - Blood Hunt

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Mens Vampire: The Masquerade Bloodlines 2 er fanget i et udviklerlimbo og i øjeblikket er udskudt på ubestemt tid, så ligger World of Darkness-universet langt fra stille. En sand strøm af titler er i løbet af det seneste år udkommer baseret på det klassiske papirrollespil, og nu kommer der endnu et i rækken; denne gang fra svenske Sharkmob Games.

I modsætning til de tidligere spil, der alle befinder sig i adventure- og RPG-genren, så er Vampire: The Masquerade - Blood Hunt, der netop er blevet afsløret til Summer Game Fest, et battle-royale shooterspil, hvor du også kan bruge magiske evner.

Det virker umiddelbart som et lidt spøjst match, men vampyrer er jo kendt for at sætte deres egen overlevelse over alle moralske hensyn, så på den måde passer det meget godt til battle-royale genren.

Herunder kan se den eksplosive trailer, hvor det vrimler med blodtørstige vampyrer, og Healths hårdtpumpede "Feel Nothing" brager løs i baggrunden. Nu må vi bare vente og se, om selve spillet er lige så hektisk og actionfyldt, når det udkommer på et indtil videre ukendt tidspunkt.

Vampire: The Masquerade - Bloodhunt

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.