Dansk
Gamereactor
nyheder
FREMHÆVET: E3 2021 Dækning

Capcom Showcase - Hvad vi forventer og håber på

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Capcom har stor succes for øjeblikket med spil som Monster Hunter Rise og Resident Evil Village, så vi er spændte på deres E3-præsentation. Den japanske udvikler har allerede afsløret et par af de spil, vi helt sikkert kommer til at se, men vi håber selvfølgelig også på et par overraskelser.

Capcoms E3 Showcase begynder i aften kl. 23:30, og du kan se med på GRTV, hvor vi både har en optakt samt kommer med vores reaktioner oven på præsentationen. Her er vores forventninger og forhåbninger til præsentationen:

Hvad Capcom allerede har afsløret:


  • Nyt om Resident Evil Village.

  • Opdateringer om Monster Hunter Rise og Monster Hunter Stories 2. Det sidstnævnte spil udkommer i næste måned.

  • En opdatering om The Great Ace Attorney Chronicles, der udkommer senere på sommeren. Spillet har længe været ude i Japan, så de kommer næppe til at overraske seriens fans.

Hvad vi håber på:


  • Flere klassiske spil til det nyligt udgivne Capcom Arcade Stadium.

  • Der går rygter om et Resident Evil Revelations 3 til Nintendo Switch, og det håber vi selvfølgelig på, rent faktisk passer.

  • Det er fem år siden lanceringen af Street Fighter V, så er det ikke ved at være tid til en efterfølger?

  • En konkret udgivelsesdato til Monster Hunter Rise på PC, der i øjeblikket står til at udkomme i 2022.

  • Et nyt Mega Man står altid højt på vores ønskeliste.

  • Remakes af ældre Capcom-titler. Ōkamiden (DS) og det originale Monster Hunter Stories (3DS) ville gøre sig godt på Nintendo Switch.

Capcom Showcase - Hvad vi forventer og håber på


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.