Shredders indeholder professionelle snowboardere og udkommer eksklusivt til Xbox Series X
Dansk
Gamereactor
nyheder
Shredders

Shredders indeholder professionelle snowboardere og udkommer eksklusivt til Xbox Series X

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Inden længe udkommer Ubisofts Riders Republic, men det er langt fra det eneste spil baseret på ekstrem- og vintersport, vi får lov til at prøve kræfter med i år.

Til deres E3-præsentation løftede Microsoft sløret for snowboardspillet Shredders. Spillet vil indeholde ægte professionelle snowboardere, hvis navne vil blive afsløret i den kommende tid, og der er flere forskellige pister og områder at slå sig løs på.

Udviklerne fortæller, at de for at skabe den mest intuitive kontrol lader den ene analogpind styre boardet, og den anden din karakters krop og balance.

Spillet har en langt mere afdæmpet præsentation end det vilde Riders Republic, og det bliver spændende at se, hvordan gameplayet bliver i sammenligning, nu hvor Shredders kun koncentrerer sig om snowboarding.

Du kan se spillets trailer herunder. Shredders udkommer til at starte med eksklusivt til Xbox Series X til december, og du kan selvfølgelig spille det på Xbox Game Pass. Udvikleren skriver selv "Coming first on Xbox Series S/X," så udgivelser på andre platforme virker til at være undervejs.

Shredders

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.