Dansk
Gamereactor
nyheder
Bloodborne

Bloodborne og Marvel's Avengers er de mest spillede titler på PS Now

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi skriver en del om Xbox Game Pass, hvilket ikke mindst skyldes, at Microsoft bliver ved med at pumpe penge i ordningen, der er en fundamental del af deres forretningsmodel. Sony har dog også deres egen abonnementsservice, PS Now, der udover PS4-titler også byder på muligheden for at streame et stort bagkatalog af PS3-spil.

Nu har Sony løftet sløret for de mest spillede spil på PS Now fra marts til juni, og resultaterne kommer måske som lidt af en overraskelse.

På tværs af PS4 og PS5 indtager Marvel's Avengers førstepladsen (det fremgår ikke helt tydeligt, hvorvidt spillene er listet i rækkefølge efter de mest spillede, men da Avengers fylder mest i Sonys grafik, vælger vi at tolke det sådan). Spillet kom til PS Now tidligere på året og har dermed fået lidt tiltrængt oprejsning oven på en sløv lancering.

Man kan dog også streame spil til sin PC gennem PS Now. På denne platform dominerer Sonys førstepartsspil stort, og det mest streamede spil i perioden blev Bloodborne fra 2015. Spillet fra FromSoftware har ikke en dedikeret PC-version, og tilsyneladende er der derfor mange spillere, der har valgt at opleve det til PC gennem PS Now.

De mest spillede PS Now-titler på PS4 og PS5:


  1. Marvel's Avengers (tilgængeligt frem til den 5. juli)

  2. Horizon Zero Dawn

  3. Call of Duty: Black Ops III (fjernet den 29. april)

  4. F1 2020 (ikke tilgængeligt i Japan)

  5. WWE 2K19

De mest streamede PS Now-titler på PC:


  1. Bloodborne

  2. Horizon Zero Dawn

  3. The Last of Us

  4. Marvel's Avengers

  5. Detroit: Become Human

Bloodborne

Relaterede tekster

Bloodborne: The Old HuntersScore

Bloodborne: The Old Hunters

ANMELDELSE. Skrevet af Philip Lauritz Poulsen

Vi er vendt tilbage til Yharnam for at se om det seneste kapitel i Bloodborne-historien kan måle sig med de mareridt vi mødte på vores første tur til den dystre by.

Rygte: Bloodborne kommer til PC

Rygte: Bloodborne kommer til PC

NYHED. Skrevet af Emil Hanquist

Ja, overskriften er måske hørt før. Der har nemlig i lang været rygter om, at From Softwares PS4-eksklusive Bloodborne måske ankommer på PC på et eller andet tidspunkt i...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.