Tencent køber Sackboy: A Big Adventure-udvikleren Sumo - - Gamereactor
Dansk
Gamereactor
nyheder

Tencent køber Sackboy: A Big Adventure-udvikleren Sumo

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Spilbranchen er i gang med en stor konsolideringsfase, hvor flere og flere udviklere samles på færre og færre hænder. En af de meget aktive spillere i denne proces er den kinesiske underholdningsgigant Tencent, der løbende har forstærket deres position med strategiske opkøb.

Nu har Tencent så meddelt, at de investerer i endnu en udvikler, skriver Gamesindustry.biz. Det drejer sig om Sumo Digital, der blandt andet står bag Sackboy: A Big Adventure og Crackdown 3. Tencent betaler 1,27 millarder dollars for udvikleren.

Sumo's vil fremover stadig lave en kombination af egne IP'er samt de eksterne projekter, studiet primært er kendt for. Handlen går igennem underselskabet Sixjoy Hong Kong Limited, og Sumo bliver den anden rutinerede britiske udvikler inden for kort tid, der bliver solgt til udenlandske ejere for mere end en milliard dollars, da EA tidligere på året betalte et tilsvarende beløb for Codemasters.

"Tencent has a strong track record for backing management teams and their existing strategies," fortæller Sumo CEO Car Cavers til Games Industry. "Alongside the acceleration of own-IP work, Tencent has demonstrated its commitment to backing our client work and has stated its intention to ensure that we have the necessary investment to continue focusing on work with our key strategic partners on turn-key and co-development projects"

Sumo Digital blev oprettet i 2003 af tidligere medarbejdere fra Infrogrames.

Tencent køber Sackboy: A Big Adventure-udvikleren Sumo


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.