En ny og lettere PS5 udkommer tilsyneladende snart i Japan - - Gamereactor
Dansk
Gamereactor
nyheder

En ny og lettere PS5 udkommer tilsyneladende snart i Japan

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

PS5 er et stort bæst, hvilket har inspireret et stort antal memes. Om det er årsagen vides ikke, men rygterne har længe gået på, at Sony ønsker at sende konsollen på slankekur, som vi har også har set det med tidligere udgaver af PlayStation, der er kommet i mindre modeller.

Nu har Twitter-brugeren Renka_schedule offentliggjort links til både japanske butikssider, der reklamerer for en ny udgave af PlayStation 5 Digital Edtion, samt til officiel Sony-dokumentation.

Den japanske manual til konsollen (CFI-1100B) afslører, at konsollen blot vejr 3,6kg, hvilket er 300 gram mindre end lanceringsversionen (CFI-1000B). Konsollen vil også bruge nogle andre skruer på dens stander/fod. Med en markant lavere vægt og de samme specifikationer, skal Sonys teknikere have sparet voldsomt på eksempelvis kølingskomponenter.

Om det er tilfældet, eller om der snarere er tale om en fejl i dokumentationen, finder vi forhåbentligt ud af i den nærmeste fremtid.

PS5-konsollen med diskdrev vejer 4,5kg, hvilket er nogenlunde det samme som en Xbox Series X. Den klart mindste af de nye konsoller er den lille Xbox Series S på blot 1,9kg.

En ny og lettere PS5 udkommer tilsyneladende snart i Japan


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.