En ung Hercule Poirot giver Sherlock Holmes konkurrence senere på året - Agatha Christie - Hercule Poirot: The First Cases - Gamereactor
Dansk
Gamereactor
nyheder
Agatha Christie - Hercule Poirot: The First Cases

En ung Hercule Poirot giver Sherlock Holmes konkurrence senere på året

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Senere på året udkommer Sherlock Holmes: Chapter One, hvor vi kommer til at udforske baggrundhistorien for den verdensberømte detektiv.

Udvikleren Blazing Griffin er tilsyneladende blevet inspireret af Frogwares projekt, for inden længe står de klar med et nyt spil, hvor vi lærer baggrundshistorien for en næsten lige så ikonisk detektiv - Hercule Poirot.

Agatha Christie - Hercule Poirot: The First Cases foregår på et stort hotel, hvor den unge Poirot er inviteret til en reception af den magtfulde Van den Bosch-familie. Da en snestorm lukker hotellet ned, og der kort efter bliver begået et mord, er det op til Poirot, der endnu blot er en normal betjent hos det belgiske politi, at opklare sagen.

I spillet skal du udforske hotellet, afhøre vidner og forsøge at finde sammenhængen mellem de forskellige spor og den rige families mange dystre hemmeligheder.

Agatha Christie - Hercule Poirot: The First Cases udkommer den 28 September til Xbox One, PlayStation 4, Nintendo Switch og PC.

Agatha Christie - Hercule Poirot: The First Cases
Agatha Christie - Hercule Poirot: The First CasesAgatha Christie - Hercule Poirot: The First Cases

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.