Square Enix undskylder for serverproblemer i Final Fantasy XIV - Final Fantasy XIV: Endwalker - Gamereactor
Dansk
Gamereactor
nyheder
Final Fantasy XIV: Endwalker

Square Enix undskylder for serverproblemer i Final Fantasy XIV

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Til efteråret udkommer udvidelsen Endwalker til Final Fantasy XIV, og allerede nu har Square Enix sat en stor markedsføringskampagne i gang. Virksomhedens marketingsafdeling har oplevet både op- og nedture, men denne gang virker det næsten til at være gået for godt, da spillets servere er blevet oversvømmet af nye spillere.

Flere spillere har derfor haft problemer med at logge ind i det store MMORPG baseret på den populære licens, hvilket spillets producer og director, Naoki Yoshida, nu adresserer i et åbent brev til fansene.

Ifølge Yoshida oplever Square Enix i øjeblikket "an extreme influx of new players" i særligt Europa og USA. Derfor forsøger man nu, at lade flere spillere logge ind på de globale servere, uden at dette går ud over spillets performance.

I Nordamerika har man opgraderet serverkapaciteten, så der nu kan logges cirka 18.000 flere spillere af gangen ind i regionen. Det kommer også os europæere til gode, da vi deler globale servere, men indtil de europæiske servere senere får den samme behandling (hvilket er planlagt), kommer man her ikke til at opleve helt lige så markante forbedringer.

I den netop overståede weekend opleve amerikanske spillere gennemsnitlige logintider på mellem 10-20 minutter, mens det kunne tage op til 40 minutter i Europa, hvilket Yoshida og hans hold beklager.

Yoshida kommer i det hele taget med en grundig og detaljeret forklaring på spillets problemer, og han fortæller, at hvor man arbejder hårdt på at afhjælpe dem, så står man primært over for to store problemer: den globale mangel på mikrochips og rejse-restriktioner, der forhindrer de japanske teknikkere i at inspicere de globale servere.

Forhåbentlig ser situationen bedre ud, når Final Fantasy XIV: Endwalker udkommer den 23. november.

Final Fantasy XIV: Endwalker

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.