Dansk
Gamereactor
nyheder
Earthbound

Ny video af det ufærdige Earthbound 64 dukker op online

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Efter lanceringen af Nintendo 64 tilbage i 1996 tog en lang række af Nintendos mest ikoniske serier springet til den tredje dimension, hvilket resulterede i spil som Super Mario 64, Donkey Kong 64 og Mario Kart 64.

Et af de spil, der også havde en 3D-version undervejs var den spøjse JRPG-serie Mother, hvis andet kapitel i USA udkom under titlen Earthbound. Et Earthbound 64 var i slutningen af 90'erne under udvikling, men det blev desværre ikke til noget, og i stedet afsluttedes trilogien med lanceringen af Mother 3 til Game Boy Advance i 2006. Nu har vi dog fået et lille glimt, af hvad det kunne være blevet til, takket være Twitter-brugeren Zen.

Zen betalte for nyligt 357 dollars på en aktion for en CD-ROM fra en Nintendo Company Rapport, der indeholdt 25 sekunder hidtil udset video fra det aflyse projekt, skriver Nintendo Life. Brugeren har nu delt videoen på YouTube, og selvom der ikke er lyd, og billedkvaliteten er meget lav, så giver det alligevel et interessant indblik i det kreative projekt. Det er ikke første gang, at der dukker video fra projektet op, men disse billeder har ikke tidligere været delt med offentligheden.

Earthbound kom endeligt til Europa i 2013, da spillet blev udgivet til WiiU Virtual Console. Det kom siden også til New Nintendo 3DS og er inkluderet i mikrokonsollen SNES Classic Mini.

Earthbound
EarthboundEarthbound

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.