Dansk
Gamereactor
nyheder

Respawn Entertainment søger medarbejdere til nyt singleplayer-eventyr

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Studiet bag multiplayerspillene Titanfall og Apex Legends, Respawn Entertainment, opnåede i 2019 ganske pæn succes med singleplayertitlen Star Wars Jedi: Fallen Order. Nu arbejder studiet på endnu et singleplayerspil, afslører det endnu-ikke-annoncerede projekts kreative direktør Mohammad Alavi.

"We're developing a brand new singleplayer adventure from Respawn Entertainment. We're a small, but ambitious team with a history of dreaming big and making splashes," skriver Alavi på Twitter, hvor han også reklamerer for nye jobopslag.

I alt søger Respawn fire nye medarbejdere til stillingerne som Lead Technical Game Designer, Senior Technical Game Designer, Senior Combat Designer, Senior Level Designer. Tilbage i april kom det frem, at Respawn arbejder på en hel ny IP, så det er tilsyneladende ikke et nyt Star Wars-projekt, det handler om i denne omgang.

Respawn Entertaint har mest gjort sig med science fiction-spil, men har også udviklet VR-spillet Medal of Honor: Above and Beyond sat under anden verdenskrig. Dette spil endte faktisk med at vinde en Oscars-statuette takket være den inkluderede dokumentar Colette, der omhandler den franske modstandskvinde Colette Marin-Catherine.

Mohammad Alavi er i øvrigt designeren bag det famøse niveau No Russian i Call of Duty: Modern Warfare 2.

Respawn Entertainment søger medarbejdere til nyt singleplayer-eventyr


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.