Dansk
Gamereactor
nyheder

Nintendo har tilsyneladende fikset deres Joy-Con drift problem i de nyeste modeller

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nintendo Switch-konsollen har naturligvis været en gigantisk succes, men der har været et kontroversielt aspekt der har hængt over Nintendo som en regnsky, og det er de såkaldte "drift"-problemer i deres Joy-Con controllere.

Her oplevede spillere at controllerne begyndte at registrere falske inputs efter relativt kort tids brug, og nogle valgte sågar at skille deres Joy-Cons ad, og fæstne de interne komponenter med pap for at fikse problemet.

Men noget tyder på, at selvom Nintendo endnu ikke officielt har slået fast at problemet er blevet fikset, så har de dog implementeret en hardware-rettelse i de nyeste modeller. Youtuberen VK har for nylig fundet ud af, efter han skilte sin nye The Legend of Zelda: Skyward Sword HD-inspirerede konsol ad, at der er blevet sat en slags strips på indersiden, der gør det samme som de papstrimler tidligere gjorde.

Mario Fan RPG har taget nogle stilbilleder til Twitter, der viser de her stykker plastik, som netop holder sammen på de interne komponenter.

Dette er tilsyneladende nyt, da han skriver:

"Thanks to youtuber VK its known that pressure to the back of a joycon control stick stops drift. I opened my Zelda joycons and noticed strips, theyre not in any joycons me or others have seen. Please share this post. It seems nintendo fixed their biggest issue behind the scenes"

Nintendo har tilsyneladende fikset deres Joy-Con drift problem i de nyeste modeller


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.