Capcom har her til aften annonceret deres kommende Dragon's Dogma, et nyt rollespil i en stor åben verden á la Elder Scrolls-serien. I spidsen for projektet står instruktør/producer-duoen Hideaki Itsuno og Hiroyuki Kobayashi, der tidligere har stået bag spil som Resident Evil 4 og Devil May Cry 4.
Itsuno siger at dette er spillet, han har villet lave hele sit liv, siden han i sin barndom blev introduceret for Ringenes Herre og Narnia. Der er tale om et actionrollespil i mere vestlig forstand.
Spillet blev første gang vist frem for pressen i sidste uge, og Gamereactor var med. Du kan allerede nu læse vores preview af Dragon's Dogma.