Udvikleren Counterplay Games har været ret ivrige efter at bevise overfor alt og alle, at Godfall virkelig ikke er noget Live Service-projekt, men snarere et fuldstændig singleplayer-orienteret eventyr, hvor det at vælge våben er afgørende for ens strategi.
Faktisk kan du vælge imellem adskillige våbentyper midt i en kamp, for på den måde hurtigt at skifte taktik. Der er Longswords, Dual Blades og Spears for bare at nævne nogle få, og disse kan kædes sammen, så du hele tiden er et skridt foran fjenden.
Du kan se et eksempel på dette i det korte klip herunder, hvor udvikleren demonstrerer fordelen ved et våbenskift.