NCsoft har netop afsløret, at der er en tredje kampagne på vej til det evigt populære Guild Wars. Spillet har været på drejebænken siden november sidste år, og har altså allerede nu en hel del indhold på bagen.
Detaljer omkring spillet ventes at være klar om en lille måned, når E3 2006 skydes i gang i Los Angeles. Her har NCsoft også lovet at vise deres andre onlinespil frem, nemlig: Tabula Rasa Dungeon Runners, Exteel og Aion.