Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nyt jobopslag kaster lys over fremtidsplanerne for Stadia

Med lukningen af deres interne udviklingsstudier og tabet af flere nøglemedarbejdere har fremtiden for Stadia ikke virket lys i de sidste par måneder. Google forsætter dog med at understøtte streamingkonsollen, og det er nok…
Jakob Hansen 6 juli 2021

Med lukningen af deres interne udviklingsstudier og tabet af flere nøglemedarbejdere har fremtiden for Stadia ikke virket lys i de sidste par måneder. Google forsætter dog med at understøtte streamingkonsollen, og det er nok en kende for tidligt at afskrive konsollen, der trods alt har en techgigant i ryggen.

Nu har 9to5Google opdaget et nyt jobopslag for en "Product Manager" hos Stadia, der tilsyneladende kaster lidt lys over konsollens fremtidsplaner. Jobbeskrivelsen nævner, at Google satser på at et "økosystem af enheder," og at den produktansvarlige skal: "lead our approach to TV, making cloud gaming available on more devices."

Af de øvrige konsolplatforme er Microsoft længst fremme med deres Xbox Cloud Gaming, men også Nintendo og Sony er begyndt at eksperimentere mere og mere med streaming.

Markedet kommer utvivlsomt til at vokse og med Amazon og deres Luna nu også en del af feltet, bliver det bestemt spændende at følge fremover. Særligt da cloud gaming potentielt kan aktivere nye segmenter af spillere, der normalt ikke ville investere i en ny konsol eller en kraftig PC.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.