Grand Theft Auto IV er elsket af mange, men har ikke rigtig fået synderligt meget kærlighed af Rockstar, men heldigvis har nogle skarpe fans sat sig for at foreviggøre netop den udgave af Liberty City.
En gruppe designere og programmører har formet The Liberty City Preservation Project, et mod der kan installeres i PC-versionen af Grand Theft Auto V, og som genskaber hele GTA IV's udgave af Liberty City, præcis som du husker den, men i GTA V's opdaterede grafikmotor.
I et interview med Rockstar Intel fortæller gruppen at de på sigt vil genskabe alle indvendige locations også, så det bliver en sand 1-til-1 udgave af GTA IV's verden.
Desuden vil de på sigt gøre mere af denne verden destruerbar og meget, meget mere. Moddet er allerede ude nu.