Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nyt Pokémon-spil er ude nu

Pokémon Friends ligner et simpelt puzzlespil - men prisen er desværre ret høj.
Jakob Hansen Opdateret 22 juli 2025

Gårsdagens Pokémon Direct bød udover nyt gameplay fra det kommende Pokémon Legends Z-A også på et såkaldt shadow drop af et helt nyt Pokémon-spil.

Pokémon Friends hedder spillet, der består af en samling (tilsyneladende) forholdsvis simple hovedbrud. Når man har klaret tre tilfældige gåder i træk, belønnes man med noget garn. Det kan man smide ind i en maskine kaldet Plush-O-Matic og wupti! Så får du en af spillets 70 forskellige Pokémon-bamser, du kan bruge til at dekorere dit virtuelle værelse med.

Ikke så overraskende er der tale om et mobilspil, hvor du gratis kan spille en lille del af det. For at få den fulde oplevelse, skal du dog investere i mikrotransaktioner, som koster mellem 89 og 299 kroner.

Spillet kan også fås til Nintendo Switch. Her koster det dog 74,50 kroner, men så får man også adgang til 30 forskellige puzzles. Prisen taget i betragtning, må det anses for at være lige grådigt nok, at Switch-versionen også lancerer med to "Puzzle On!"-DLC'er, hver indeholdende 10 puzzles, til den nette pris af 134 kroner stykket.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.