Dansk
Gamereactor
nyheder

Nyt website lader til at tease det næste Call of Duty

Der er tegn på, at The Truth Lies websitet skulle tease det nye Call of Duty: Gulf War fra Treyarch.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Med en Xbox Games Showcase, der er planlagt til 9. juni, efterfulgt af en [REDACTED] Direct, har Activision tilsyneladende skudt gang i deres marketing kampagne for det næste Call of Duty.

Et teaser website der hedder The Truth Lies viser et gammelt CRT fjernsyn med seks forskellige kanaler. På to af kanalerne er der filmklip hvor man ser ukendte aktivister eller lignende, snige sig ind på forskellige områder for at hænge "The Truth Lies" bannere og plakater op.

Der er faktisk indenfor de sidste timer også dukket en nyhedsudsendelse op på den 6. kanal, som viser forskellige monumenter rundt om i verden, der er blevet tagget med for eksempel "Truth is the first casualty of War" statements og lignende.

Rygterne siger, at det næste Call of Duty skulle være Call of Duty: Gulf War fra Treayarch og at spillet skulle gå under navnet Cerberus. Cerberus er den trehovedede hund, der i græsk mytologi vogter indgangen til Hades og logoet man ser flere steder på sitet kunne godt ligne Cerberus, så noget tyder på, at det her er et teasersite for det næste Call of Duty.

Vi forventer flere hints og mere fra Activision frem mod den forventede annoncering af det nye Call of Duty på Xbox Games Showcase den 9. juni.

Nyt website lader til at tease det næste Call of Duty


Indlæser mere indhold