Skip to main content
Gamereactor Hardware NZXT Kraken X52
Hardware

NZXT Kraken X52 AIO

Mangler du en AIO til din computer? NZXT laver den måske simple og gnidningsfrie der er.
Kim Olsen 27 januar 2020

Markedet for AIO-produkter er snart lige så oversvømmet som alt andet, næsten. Men Kraken-serien fra NZXT forsøger deres bedste på at indtage og beholde førstepladsen med en redesignet udgave. Vi taler altså om en slags nyfortolkning af Kraken i forhold til tidligere generationer, der trods alt har en håndfuld år på bagen efterhånden.

Det er en 240 millimeter radiator med to Aer P120-blæsere man får, udover naturligvis selve køleren, eller pumpehuset. Der er intet alt for smart her, ingen RGB, intet display i pumpehuset eller alfer der råber af din CPU for at den skal arbejde hurtigere. Det er så ikke helt rigtigt, for der er RGB i selve pumpehuset. Suk. Personligt er jeg dog ret stor fan af at sætte den til at farven reflekterer systemtemperaturen, så får man altid en advarsel før det går helt galt. Og så er der en vild dybdeeffekt i selve teksten i huset.

Softwaren er NZXT's egen CAM. Den har jeg lidt blandede følelser omkring, for den var ikke særligt god da den kom ud, men den har dog forbedret sig voldsomt over de sidste par år. Der er Silent-, Performance-, Custom- og Manual-indstillinger, jeg savner måske en der bare hedder "Standard" eller lignende. Omdrejningerne for pumpen er angivet til 1600-2800 RPM, og 500-2000 for blæserne, med et støjniveau på 21-36dB. Sidstnævnte er egentlig ikke voldsomt for fuld udblæsning, men 21 er for meget ved stille drift, her mangler jeg virkeligt at firmaerne kigger mod Noctua eller andre og designer både blæsere og pumpehuse der kan komme ned på 15dB eller under ved lediggang.

Det skal dog lige nævnes at ved tilpas lidt aktivitet kører blæserne ikke rigtigt og er ikke hørbare. Men i realiteten er pumpehuset stort set ikke hørbart, overhovedet. Det skal tilføjes at der er kæmpe forskel på Silent og Performance, hvor der med Performance er en klar hørbar forøgelse af støjen fra pumpen, hvis man holder den i Silent har jeg absolut ingen klager over lyden. Rent praktisk ligger X52 omkring de 30dB når den kommer i gang, men den kommer dog aldrig over 42dB når den kører for fuld hammer. Da det kun er en smule mere end et større grafikkort vil man kunne høre det, men irriterende er den ikke ligefrem.

Designet er som sådan ikke så overraskende, det er nemlig Asetek der har leveret radiator og pumpe, hvor NZXT selv har stået for software og blæsere. Det er femte generation af pumpehuse med et ydre design der vist nok er designet af NZXT selv. Resultat er X42, X52 og X62 samt X72, i størrelserne 140mm, 240mm, 280mm og 360mm. Ikke overraskende skal de konkurrere imod stort set identiske produkter fra eksempelvis Corsairs Hydro H-serie.

NZXT skriver selv at slangerne er forstærkede, og der er rigtig nok også en ydrekappe på gummislangerne af flettet nylon. Det er der ikke på de øvrige kabler som man ellers ser en gang imellem, men det gjorde dem nemmere at håndtere og skjule.

Selve indpakningen er helt klassisk med pap der holder på radiator og pumpehus, og så de to blæsere der ligger i et hulrum for sig selv. Der er præmonteret kølepasta på en fin og heldækkende måde uden at det hele bliver sjasket til. Og så ydes der i øvrigt seks års garanti. Installationen er rimelig nem, bagplade, beslag, monter og stram skruerne. Det ændrer dog ikke på at jeg med vandkølere altid ønsker at man kunne få lov til at montere radiator og pumpehus uden at de var forbundet til hinanden.

Kvaliteten er rigtig fin, og man står med en solid fornemmelse af kvalitet når man holder pumpehuset i hånden. Radiatoren er stort set identisk med alle andre vi har prøvet, og blæserne er alt andet lige lidt plastikagitige.

Jeg er dog stadig lidt irriteret over at der både er USB-kabel såvel som en lidt kluntet strømkabeltilslutning, ja, det er det samme for alle produkter, men flere kabler er ikke hvad vi har brug for.

Temepraturerne starter ved 25 grader hvilket er ret imponerende, Men beregn endnu mindre, vi fik ned til 22 grader så længe vandet var så koldt at blæserne dårligt gad spinde op, den går ned til 20%, og omkring 40% blæserhastighed bliver det hørbart. Men der hvor i9-9900K topper er ved 65 grader, hvilket giver en del headroom for dem der gerne vil lege med overclocking.

900 kroner er også en slags penge, og det gør helt klart Kraken X52 meget attraktiv, men der findes også særdeles kompetente alternativer til en billigere penge hvis man kan leve med luftkøling.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.